fredag den 22. oktober 2010

NHK Trophy - Davis og White tager føring efter den korte dans

Meryl Davis og Charlie White danser deres korte dans til "La Boheme" og "La Traviata". (Foto: Getty Images)

Puhaa, er lige kommet hjem efter efterårsferie hos forældrene, så jeg har ikke haft tid til at updatere på dag 1 af NHK Trophy før nu. Heldigvis for mig og jer ligger de fleste fremførelser uploadet på Youtube.

Det var ikke nogen overraskelse, at Meryl Davis og Charlie White (video) tog føringen efter den korte dans. Deres score på 66.97 point er selvfølgelig sæsons højeste for et isdansepar, selvom den anden del af deres golden waltz kun blev bedømt som level 1. De er nu på en foreløbig førsteplads med en margin på lidt over 8 point.

Kaitlyn Weaver og Andrew Poje (video) skøjtede solidt og er på en nuværende andenplads med 58.69 point. Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov (video) havde nogle usikre punkter i deres trinsekvenser, men alt andet var af så god kvalitet, at de er på en tredjeplads med 56.89 point.

Anna Cappellini og Luca Lanotte er på en tæt fjerdeplads med en score på 55.68 point, der dog er lavere end de opnåede ved Nebelhorn Trophy pga. lavere levels. Maia Shibutani og Alex Shibutani (video) havde endnu en lidt uheldig kort dans, da det blev Alexs tur til at falde, denne gang under deres golden waltz trinsekvens. Han kom samtidig til at træde på Maias kjole, som gik lidt i stykker. De er på en femteplads med 53.68 point.

Stilling efter den korte dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Meryl DAVIS / Charlie WHITE

USA
66.971
2Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
58.692
3Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
56.893
4Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE

ITA
55.684
5Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
53.685
6Lucie MYSLIVECKOVA / Matej NOVAK

CZE
45.206
7Cathy REED / Chris REED

JPN
44.907
8Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND

GBR
43.528
9Xiaoyang YU / Chen WANG

CHN
43.509
10Dora TUROCZI / Balazs MAJOR

HUN
32.6810

Se flere detaljer på isuresults.com