fredag den 31. oktober 2014

Skate Canada 2014 forudsigelser - Damer

Leonova, Wagner, Pogorilaya og Miyahara er mulige medaljekandidater.

Vi har et dybt felt hos damernes ved Skate Canada 2014, men ingen storfavorit til guld, så feltet er vidt åbent.

Amerikanske Ashley Wagner har de forgangne sæsoner været aldeles stærk ved Grand Prix'erne, men som sæsonen skred frem er stabiliteten svundet en smule. Hun får brug for at bevise, at hun stadig kan konkurrere med de unge og deres svære kombinationer, men ved Japan Open gik det ikke helt godt: hun tog en sidsteplads efter adskillige underrotationer og blev slået af to damer, som konkurrerer her, med en stor margin.

Russiske Anna Pogorilaya overraskede de fleste forrige sæson med at kvalificere sig til GPF og senere tage en flot 4. plads ved VM. Pogorilayas præsentation kan til tider være ret sløset, men hun har de store spring og evnen til at løbe rene løb. Hun begyndte sæsonen solidt med en individuel 3. plads ved Japan Open.

Den anden russerinde Alena Leonova er måske blevet overhalet af sine yngre landsmænd, inkl. Pogorilaya, men hun hænger godt ved. Hun har bl.a. oppet sin sværhedsgrad, og hun var næsten succesfuld med dette ved Nebelhorn Trophy, hvor det blev til sølv.

Satoko Miyahara tog to 5. pladser ved forrige sæsons GP'er, men hendes valuta er steget betydelig siden, især hvor hun nu er Japans nr. 1 dame. Hun har ikke de største spring, men hun har sværhedsgraden og ikke mindst stabiliteten. Denne sæson har hun allerede vundet Lombardia Trophy og taget en 2. plads ved Japan Open med høje scores.

Outside shots tæller Courtney Hicks og Rika Hongo. Begge damer forsøger de svære spring, men de mangler ofte stabilitet og noget finpudsning. De har taget hhv. sølv og bronze i deres Challenger Series konkurrence sæsonstarter.

Svenske Viktoria Helgesson er tidligere GP-medaljevinder, men hun har de seneste sæsoner kæmpet meget med springstabiliteten, og denne sæson er det kun blevet til en 8.- og 4. plads i Challenger Serien.

Mine forudsigelser
1. Anna Pogorilaya RUS
2. Ashley Wagner USA
3. Satoko Miyahara JPN
4. Alena Leonova RUS
5. Courtney Hicks USA
6. Alaine Chartrand CAN
7. Rika Hongo JPN
8. Julianne Seguin CAN
9. Veronik Mallet CAN
10. Brooklee Han AUS
11. Viktoria Helgesson SWE
12. Hae Jin Kim KOR

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: