torsdag den 30. oktober 2014

Skate Canada 2014 forudsigelser - Herrer

Fernandez, Brezina, Kozuka og Aaron er blandt medaljekandidaterne.

Skate Canada 2014 begynder med herrernes konkurrence, som igen virker som et meget uforudsigeligt felt.

Småfavorit er nok den regerende VM-bronzevinder Javier Fernandez, som vandt titlen ved sit forrige besøg i 2012. Fernandez har den højeste sværhedsgrad i feltet med op til fem quads spredt over to programmer, men som så ofte er stabilitet og undgåelse af Zayak-fejl er et must. Han begyndte sæsonen med en individuel 2. plads ved Japan Open

Resten af podiet virker helt åbent. Tjekkiske Michal Brezina opnår som regel solide resultater, men han mangler stadig er nå helt til tops. Forbedringer var dog til at spore i præsentation og spring ved Nebelhorn Trophy, hvor det blev til sølv.

Amerikanske Max Aaron har sværhedsgraden til at udgøre en medaljetrussel, men han har ofte problemer med springlandingerne. Da andre aspekter hans løb stadig mangler finpudsning, er rene spring særlig vigtige. Han begyndte sæsonen fint med en sejr ved US Int'l FS Classic.

Landsmand Adam Rippon er lidt modsat; stærkere præsentation og piruetter, men indtil videre ingen tilnærmelsesvis stabil quad. Han skal derfor være perfekt med sin triple axel, som også gerne giver problemer. Lige netop disse problemer betød, at det "kun" blev til sølv ved Finlandia Trophy.

Japan sender også to medaljekandidater. Den ene er Takahiko Kozuka, som gennem de seneste sæsoner har kæmpet en smule i det dybe japanske felt. Han har vundet vundet adskillige GP-medaljer de seneste sæsoner, men denne sæson begyndte usikkert, da en nedsmeltning ved Japan Open betød en 6. plads (sidst).

Takahito Mura tog kun en 10. plads her forrige år grundet en mindre nedsmeltning, men denne sæson er begyndte med solide resultater: sølv ved Lombardia Trophy og 3. plads ved Japan Open. Mura er ikke så finpudset som de fleste andre herrer, så den stabilitet bliver nøgle for en god placering.

Outside shots er Konstantin Menshov og Stephen Carriere. Begge har sværhedsgraden til at potentielt udgøre en trussel, men de skal nok håbe på at en del herrer laver fejl, for at komme på podiet. De to herrer tog bronze og guld i deres Challenger Series sæsonstarter.

Mine forudsigelser
1. Javier Fernandez ESP
2. Max Aaron USA
3. Takahito Mura JPN
4. Michal Brezina CZE
5. Adam Rippon USA
6. Takahiko Kozuka JPN
7. Konstantin Menshov RUS
8. Stephen Carriere USA
9. Florent Amodio FRA
10. Andrei Rogozine CAN
11. Liam Firus CAN

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: