torsdag den 27. november 2014

NHK Trophy 2014 forudsigelser - Isdans

Coomes/Buckland, Weaver/Poje, Sinitsina/Katsalapov og Monko/Khaliavin er blandt medaljekandidaterne.

Kampen om finalepladser ved NHK Trophy 2014 bliver nok knap så neglebidende hos isdanserne, med mindre nogle overraskelser finder sted.

Favoritter er uden tvivl Kaitlyn Weaver og Andrew Poje, som denne sæson allerede har vundet Nebelhorn Trophy og Skate Canada med fine scores. De behøver ikke at skøjte 100% for at tage guldet, men de har brug for stærke fremførelser, hvis de vil gå til Finalen som favoritter.

Britiske Penny Coomes og Nicholas Buckland skal tage sølv for at snuppe en finaleplads, men i dette felt har de en god chance. Parret har gjort mange forbedringer siden forrige sæson, og denne sæson har de vundet to Senior B'er og taget bronze ved Rostelecom Cup.

Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov tog en solid 4. plads ved Rostelecom Cup i deres debut sammen. Parret udviste god potentiale, og med lignende fremførelser virker bronze sandsynlig - de har dog brug for sølv med en høj score for at snuppe en finaleplads.

Landsmænd Ksenia Monko og Kirill Khaliavin tog også en 4. plads ved deres første GP. Parrets resultater har stagneret de forrige sæsoner, men kan de forbedre deres levels i fridansen, har de måske en chance for medalje.

Outside shots er Nelli Zhiganshina og Alexander Gazsi, som tog en 5. plads ved Skate Canada. Duoen er gode entertainere, men de mangler som regel den tekniske præcision til at score højt.

Hold også øje med de regerende juniorverdensmestre Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker, som tog en 6. plads ved Rostelecom Cup. De behøver nok mere tid til at få mere power i deres løb, men potentialet er der.

Mine forudsigelser
1. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje CAN
2. Penny Coomes / Nicholas Buckland GBR
3. Victoria Sinitsina / Nikita Katsalapov RUS
4. Ksenia Monko / Kirill Khaliavin RUS
5. Nelli Zhiganshina / Alexander Gazsi GER
6. Kaitlin Hawayek / Jean-Luc Baker USA
7. Cathy Reed / Chris Reed JPN
8. Emi Hirai / Marien De La Asuncion JPN

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: