søndag den 27. juli 2014

Musik updates fra Skate Detroit

Sommerkonkurrencen Skate Detroit 2014 er godt i gang, og selvom ikke alle nedenstående skøjteløbere var til stede, så var deres trænere mere end villige til at give noget info om deres nye programmer.

Update: se nogle videoer på Youtube her.

Brittany Jones / Joshua Reagan (CAN)
Et af bare to tilbageværende par fra forrige canadiske mesterskaber, Jones og Reagan, gør deres Grand Prix-debut ved Skate Canada. Amerikanske Reagan er allerede i gang med at søge permanent opholdstilladelse i Canada. Deres korte program er til musik fra filmen W.E. af Abel Korzeniowski, og deres lange er til "Young and Beautiful" fra The Great Gatsby soundtracket. Begge er koreograferet af Mark Pillay.

Kirsten Moore-Towers / Michael Marinaro (CAN)
Det nye par har et langt program til musicalen Chess. Koreografi er af Mark Pillay, som også har lavet deres korte program (endnu ikke afsløret). Parret skal deltage i Skate Canada og Trophée Eric Bompard, men de håber også på at blive tildelt en Senior B konkurrence.

Marissa Castelli / Mervin Tran (USA)
Det nye par har et kort program til "Ain't No Sunshine" med koreografi af Julie Marcotte (afkræftet). Parret håber på at konkurrere senere på sommeren, og deres første store konkurrence bliver nok U.S. Nationals. VM 2015 er muligt, så længe de kvalificerer sig, og han bliver løsladt fra Skate Canada.

Valentina Marchei / Ondrej Hotarek (ITA)
Det er bekræftet, at singles løber Marchei løber parløb med Hotarek (som nu er splittet med Stefania Berton). Duoen udfører allerede side-om-side triple lutz, kast triple lutz, double twist og senest kast triple salchow. Hun vil stadig fortsætte i singles og skal deltage ved Skate Canada og Rostelecom Cup.

Haven Denney / Brandon Frazier (USA)
Deres nye korte program er til The Godfather med vokal og koreografi af John Zimmerman og Silvia Fontana. Deres lange program er til musik fra The Lion King med koreografi af Renee Rocca. De vil debutere programmerne ved Cranberry Open og skal også deltage i Skate America og Rostelecom Cup.

Ellajd Baldé (CAN)
Hans nye korte program er til "This is a Man's Man's World" og "I Feel Good" med vokal. Koreografi er af Benji Schwimmer. Han skal deltage i Grand Prix'en Skate Canada.

Amber Glenn (USA)
Den amerikanske juniormester skrottede sit oprindelige korte program til "You Raise Me Up" - i stedet blev det til "Summertime" af George Gershwin. Hun gør sin internationale sæson debut ved JGP Courchevel.

Hannah Miller (USA)
Hun døjede med en ankelskade forrige sæson, og måske derfor har hun valgt at beholde sit korte program til Firebird med koreografi Daniil Barantsev.

Ashley Shin (USA)
Den amerikanske junior bronzevinder har et kort program til "My Way" (uden vokal) af Paul Anka med koreografi af Olga Ganitcheva.

Kilde: icenetwork 1 2