tirsdag den 21. september 2010

Musik update: Aliona Savchenko/Robin Szolkowy

Den olympiske sæson blev ikke helt som håbet for to gange verdensmestre i parløb, Aliona Savchenko og Robin Szolkowy. De formåede ikke at forsvare deres EM- og VM-titel, og de vandt "kun" bronze ved Vinter OL 2014. Denne sæson vil være mere afslappet for dem, men de agter stadig at vinde alle deres konkurrencer.

Til det korte program vil de skøjte til noget russisk-ungarsk folkemusik kaldet "Korobushka", mens det lange vil være til "Pink Panther". Meget anderledes valg ift. forrige sæson, men parret har heldigvis altid tilstræbt sig på at prøve noget nyt og moderne.

Savchenko og Szolkowy vil ikke deltage i denne uges Nebelhorn Trophy, hvor de ellers er regerende mestre. Deres Grand Prix'er er Skate America og Trophée Eric Bompard. Parret har antydet, at de bliver til Vinter OL 2014 i Sochi, men de overvejer at tage en eller flere sæsoners pause imellem.

(Kilde: mdr.de/sport (tysk))

Tomas Verners nye træner

Tomas Verner havde efter sin forfærdelige olympiske sæson valgt at tjekke nogle forskellige træningsfaciliteter ud rundt omkring i Nordamerika, og han har nu truffet et valg: Han bliver derhenne.

Hans nye træner er Bob Emerson, der er direktør og træner ved Richmond Training Center i Toronto, Canada. Deres mål for sæsonen er, at få Verner til at skøjte sine programmer mere solidt. Lad os håbe at det hjælper!

(Kilde: pjkwong.com)