lørdag den 5. november 2011

Kavaguti/Smirnov tager Cup of China guld

Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov udfører en baglæns indvendig dødsspiral. (Foto: Reuters Pictures)

Konkurrencen ved Cup of China 2011 sluttede i dag med parløbernes lange programmer, der desværre var en smule fejlfyldte.

Førerne Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov leverede et solidt omend ikke perfekt program. Han doublede det sidste spring i deres planlagte triple tåloop-triple tåloop sekvens, og hun havde en usikker landing på kast triple loop. Parret fik dog landet rene side-om-side double axeler og kast triple salchow, og trods lave levels opnåede parret velfortjent dagens højeste score med 122.29 point. De kunne dermed tage deres første Cup of China titel.

Dan Zhang og Hao Zhang var heller ikke fejlfri, da hun faldt på side-om-side triple salchow, som han samtidig doublede, og derudover landede hun på to fødder på kast triple salchow. Deres score på 117.10 point var stadig et sæsons bedste, og med endnu en sølvmedalje er de videre til Finalen.

Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch skuffede, da hun faldt på både deres triple tåloop sekvens og kast triple loop samt lagde hånden på kast triple salchow. Deres score på 111.26 point betød endnu en bronzemedalje.

Amerikanske Amanda Evora og Mark Ladwig klarede sig bedre i deres program, hvor de landede både kast triple lutz og loop. Hun snublede dog ud af deres side-om-side triple tåloops. Dagens tredjehøjeste score på 112.75 point trak dem op på en 4. plads.

Wenjing Sui og Cong Han kæmpede med deres elementer, da hun faldt på landingen af quad twist og side-om-side triple tåloop. Begge havde problemer med side-om-side double axeler. Deres 5. plads udelukker højst sandsynlig en tur til senior Finalen, men de får stadig lov til at konkurrere i Junior Finalen.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
186.7411
2Dan ZHANG / Hao ZHANG

CHN
177.6732
3Kirsten MOORE-TOWERS / Dylan MOSCOVITCH

CAN
172.0424
4Amanda EVORA / Mark LADWIG

USA
170.6353
5Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
169.4745
6Xiaoyu YU / Yang JIN

CHN
162.9666
7Taylor STEELE / Robert SCHULTZ

CAN
141.8477
8Klara KADLECOVA / Petr BIDAR

CZE
120.9588

Se flere detaljer på isuresults.com

Jeremy Abbott tager karrierens anden Cup of China titel

Jeremy Abbotts programmer var solide nok til at tage guld. (Foto: Reuters Pictures)

Herrernes lange programmer var voldsom en rutschebane, men i sidste ende blev det et tæt løb om medaljerne, hvor under 2 point adskilte top 4.

Jeremy Abbott startede ud med et fald på sin quad tåloop og singlede senere den anden planlagte triple axel, men han fik trods alt landet 5 solide triple spring. Den smukke koreografi betød dagens højeste programkomponenter, men hans FS score på 149.17 point var kun dagens tredjebedste. Fejl fra de andre topherrer betød dog, at amerikaneren kunne snuppe sin anden Cup of China titel.

Japanske Nobunari Oda har døjet med skade, så han forsøgte ikke quaden. Han landede to triple axeler samt 4 andre triple spring, men han faldt en underroteret triple flip. Dagens andenbedste score på 149.46 point kunne trække ham op til sølv.

De næste tre herrer er et gensyn med podiet fra Junior VM 2011 - dog ikke i samme rækkefølge. Kinesiske Nan Song leverede sit livs løb med to quad tåloops, to triple axeler og 4 andre triple spring. Hans score på 154.03 point var et nyt personligt bedste samt dagens højeste. Dette trak ham plads en plads op og gav ham sin første GP-medalje, bronze.

Yuzuru Hanyu startede godt ud med en quad tåloop og en triple axel, men han havde problemer i anden halvdel af programmet, hvor han faldt to gange samt doublede en planlagt triple salchow. Forhåbentlig er det ikke hans astma, som kvæler hans udholdenhed. Hanyu faldt til en samlet 4. plads, under ét point fra bronze.

Føreren Artur Gachinski havde et ujævnt program med et fald på quad tåloop, stepout på triple axel samt en doublet triple salchow. Han faldt til en skuffende 5. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Jeremy ABBOTT

USA
228.4933
2Nobunari ODA

JPN
227.1142
3Nan SONG

CHN
226.7551
4Yuzuru HANYU

JPN
226.5324
5Artur GACHINSKI

RUS
222.5416
6Richard DORNBUSH

USA
205.2785
7Kevin REYNOLDS

CAN
204.4177
8Jialiang WU

CHN
182.4968

Se flere detaljer på isuresults.com

Cup of China 2011 - Kostner snupper guld foran Nagasu

Carolina Kostner udfører sin parallelpiruette i sit lange program. (Foto: Reuters Pictures)

Topdamernes lange programmer var en solid affære. Carolina Kostner fortsatte sit stabile løb, da hun i sit program fik landet 5 triple spring. Hun havde dog lidt usikre landinger på sin triple flip og triple salchow i kombination, men alle piruetterne var denne gang level 4. Hendes score på 120.26 point var dagens højeste score, og samlet kunne hun tage sin første Cup of China titel. Kostner er nu sikret en plads i Finalen.

Mirai Nagasu udviste også store forbedringer, da hun fik landet 5 triple spring, omend begge triple lutzer havde afsæt på forkert skær samt blev kaldt underroterede. Hendes fremførelse af var stadig ret nedtonet og langsom i forhold til, hvad vi ved hun kan. Scoren på 112.26 point sikrede hende karrierens anden GP sølvmedalje.

Adelina Sotnikova startede sit program med sin super triple (f)lutz-triple loop kombination og landede yderlig tre triple spring. Desværre singlede hun sin anden triple lutz og havde problemer med begge double axeler i planlagt kombination. Score på 106.21 point gav hende bronze i hendes GP-debut.

Kinesiske Kexin Zhang leverede et overraskende stærkt program med en triple tåloop-triple tåloop kombination samt 5 andre triple spring, hvoraf to blev kendt underroterede. Hun opnåede et nyt personligt bedste på 100.47 point og rykkede op på en samlet 4. plads.

Christina Gao fik landet en triple flip-triple tåloop samt 4 andre triple spring, men hun faldt på sin triple lutz. Kanako Murakami havde en ujævn fremførelse, hvor hun døjede med 4 underroterede spring. Gao fik trukket sig op på en 5. plads, mens Murakami faldt til en skuffende 6. plads. Ksenia Makarova havde et mere solidt program i forhold til Skate America og kunne rykke op på en 7. plads.

Resultat
Pl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNER

ITA
182.1411
2Mirai NAGASU

USA
173.2222
3Adelina SOTNIKOVA

RUS
159.9533
4Kexin ZHANG

CHN
153.3255
5Christina GAO

USA
152.4884
6Kanako MURAKAMI

JPN
150.2047
7Ksenia MAKAROVA

RUS
143.4796
8Bingwa GENG

CHN
142.0968
9Valentina MARCHEI

ITA
133.8679
10Qiuying ZHU

CHN
108.571010

Se flere detaljer på isuresults.com

Bobrova/Soloviev tager Cup of China guld

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev udfører deres løft på kurve i deres fridans. (Reuters Pictures)

Dag 2 af Cup of China 2011 begyndte med isdansernes isdans.

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev var ligeledes dominerende deres fridans til "Walpurgis Night", som de havde finpudset meget i forhold til de russiske testløb. Parret opnåede level 4 på alle elementer undtagen deres to trinsekvenser, som blev bedømt til level 2 og 3. Russerne havde dog problemer med deres koreografiske løft til slut, men det kostede dem ikke direkte point. Høje programkomponenter betød et ny personlig bedste FD score på 97.79 point, og samlet kunne de tage karrierens anden GP-sejr med en margin på lidt over 15 point.

Amerikanske Maia Shibutani og Alex Shibutani leverede en solid fridans, men de mistede igen en del tekniske point, da både dansepiruetten og en trinsekvens blev bedømt til level 2. Deres score på 90.61 point konsoliderede deres 2. plads, men de har brug for store forbedringer for at komme tilbage til deres VM-bronze niveau.

Pernelle Carron og Lloyd Jones havde en okay fridans og rykkede op og tog deres allerførste GP-medalje, bronze. Deres avancering skyldtes nu mere kiks fra Penny Coomes og Nicholads Buckland, som leverede et solidt program indtil deres afsluttede koreografiske løft, hvor de begge faldt. Dette trak dem ned på en 4. plads, under ét point fra bronze.

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
163.5211
2Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
148.4022
3Pernelle CARRON / Lloyd JONES

FRA
130.9743
4Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND

GBR
130.3934
5Xintong HUANG / Xun ZHENG

CHN
120.1165
6Xiaoyang YU / Chen WANG

CHN
115.5957
7Charlotte LICHTMAN / Dean COPELY

USA
109.6186
8Emily SAMUELSON / Todd GILLES

USA
106.7478

Se flere detaljer på isuresults.com