torsdag den 27. marts 2014

VM 2014 i kunstskøjteløb videoer - Damer SP

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 33). Se flere af damernes korte programmer her.

Mao Asada (JPN)
SP: 78.66 (#1). Musik: "Nocturne in E flat major op. 9, no. 2 Andante" af Frederic Chopin


Carolina Kostner (ITA)
SP: 77.24 (#2). Musik: "Ave Maria" af Franz Schubert


Julia Lipnitskaia (RUS)
SP: 74.54 (#3). Musik: "You Don't Give Up on Love" af Mark Minkov


Asada vinder kort program med ny verdensrekord ved VM 2014

Asada udfører sit korte program til "Nocturne" (foto: Reuters).

Dag 2 af VM 2014 i kunstskøjteløb sluttede med damernes lange programmer, og niveauet var utrolig højt: top 6 opnåede personlige nye bedste scores. Top 24 går videre til det lange program på lørdag.

Favorit Mao Asada kunne ikke gøre det en måned siden, men i dag havde hun sit livs løb foran et overvældet hjemmepublikum. Den to gange verdensmester lagde ud med en stærk triple axel og fulgte op med en ligeledes fin triple flip og triple loop-double loop. Alle piruetter og trin blev tildelt level 4, og som altid blev koreografien udført med elegance. Scoren på 78.66 point er en ny verdensrekord, og dette giver hende selvfølgelig en foreløbig 1. plads.

Asada kan dog ikke vide sig sikker endnu, da også Carolina Kostner løb sit hidtil bedste. Med et smil på læben fik italieneren landet triple flip-triple tåloop, triple loop og double axel, og som altid var hendes hurtige og ubesværede glid over isen et highlight - hun blev også belønnet med dagens bedste programkomponenter. En score på 77.24 point giver hende en tæt 2. plads.

VM-debutant Julia Lipnitskaia var igen urokkelig; hun fik landet triple lutz-triple tåloop, double axel og triple flip med mere højde end normalt, og hendes level 4 piruetter blev udført med god fart, smidighed og centrering. Russeren er på en 3. plads med 74.54 point.

Det blev også et comeback for en anden japansk dame. Akiko Suzuki løb et elegant program med bl.a. triple tåloop-triple tåloop og triple lutz og lutter level 4 elementer. Hun indtager en 4. plads med 71.02 point.

Gracie Gold fortsatte det stabile løb, og hun løb nær fejlfrit med bl.a. triple lutz-triple tåloop. Hun efterlod nogle point på isen, da hun røg lidt hurtigt ud af sin parallelpiruette og manglede trin foran triple loop. Hun blev dagens femte dame med en 70+ score. Hun runder top 5 af med 70.31 point.

Den anden russer Anna Pogorilaya havde også en stærk VM-debut, da hun leverede et rent program med triple lutz-triple tåloop og triple loop. Hun tager dermed en 6. plads med 66.26 point.

Ashley Wagner havde igen småproblemer med sin triple flip-triple tåloop, da bagenden var på to fødder og blev nedgraderet. Derudover måtte hun kæmpe lidt for landingen af triple loop. Overordnet løb hun dog solidt og tager en 7. plads i et stærkt felt.

Canadiske Kaetlyn Osmond var succesfuld med sit nye springlayout, triple flip-triple tåloop og triple (f)lutz, men efterfølgende kiksede hun helt himmelpiruetten. Hun var dog i godt humør og tilfreds med sin 8. plads.

Danske Anita Madsen faldt på sin triple loop, men kom igen og landede både triple salchow-double tåloop og double axel. I dette felt måtte hun nøjes med en 30. plads og er dermed ikke videre til det lange program.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1Mao ASADA

JPN
78.661
2Carolina KOSTNER

ITA
77.242
3Julia LIPNITSKAIA

RUS
74.543
4Akiko SUZUKI

JPN
71.024
5Gracie GOLD

USA
70.315
6Anna POGORILAYA

RUS
66.266
7Ashley WAGNER

USA
63.647
8Kaetlyn OSMOND

CAN
62.928
9Mae Berenice MEITE

FRA
61.629
10Kanako MURAKAMI

JPN
60.8610
11Nathalie WEINZIERL

GER
60.8211
12Polina EDMUNDS

USA
60.5912
13So Youn PARK

KOR
57.2213
14Gabrielle DALEMAN

CAN
55.7214
15Joshi HELGESSON

SWE
54.9615
16Zijun LI

CHN
54.3716
17Anna OVCHAROVA

SUI
54.1917
18Brooklee HAN

AUS
53.2018
19Hae Jin KIM

KOR
51.8319
20Jenna MCCORKELL

GBR
50.5620
21Natalia POPOVA

UKR
50.3221
22Valentina MARCHEI

ITA
50.2722
23Anne Line GJERSEM

NOR
49.4823
24Eliska BREZINOVA

CZE
49.3424
25Nicole RAJICOVA

SVK
49.2425
26Elena GLEBOVA

EST
48.0926
27Inga JANULEVICIUTE

LTU
47.2027
28Kaat VAN DAELE

BEL
46.0528
29Juulia TURKKILA

FIN
45.5729
30Anita MADSEN

DEN
44.1530
31Kerstin FRANK

AUT
44.1131
32Sonia LAFUENTE

ESP
43.9432
33Netta SCHREIBER

ISR
43.3933

Se flere detaljer her.

VM 2014 i kunstskøjteløb - Parløb FS

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 16). Se flere af parløbernes lange programmer her.

Aliona Savchenko / Robin Szolkowy (GER) - guld
FS: 145.86 (#1). Musik: The Nutcracker af Petr I. Tchaikovski


Ksenia Stolbova / Fedor Klimov (RUS) - sølv
FS: 139.77 (#2). Musik: The Addams Family (soundtrack) af Marc Shaiman


Meagan Duhamel / Eric Radford (CAN) - bronze
FS: 133.83 (#4). Musik: Alice in Wonderland (soundtrack) af Danny Elfman; "Everlasting" af Two Steps from Hell


Savchenko/Szolkowy snupper karrierens femte VM-titel

Savchenko/Szolkowy udfører deres lange program til Nøddeknækkeren (foto: AP).

De første medaljer blev uddelt ved VM 2014 i kunstskøjteløb, da parløberne i dag køb deres lange programmer.

Førerne Aliona Savchenko og Robin Szolkowy sluttede sæsonen og måske karrieren med manerer. I deres klassiske lange program lagde de ud med kast triple flip og fulgte op med to side-om-side triple tåloops i sekvens. Den eneste fejl kom, da de begge singlede de planlagte double axeler. Parret forsøgte ikke kast triple axel, men sluttede i stedet programmet med en stor kast triple salchow. En FS score på 145.86 point var dagens bedste, og samlet kunne det tyske par tage deres femte sejr ved VM.

Også Ksenia Stolbova og Fedor Klimov løb et stærkt program, omend de ikke var helt fejlfrie som ved OL. Hun havde hånd på kast triple flip, og deres side-om-side piruetter var usynkrone. Highlights var side-om-side triple tåloops og double axel, kast triple salchow og finurlig koreografi. En score på 139.77 point rykkede dem op på sølv.

Meagan Duhamel og Eric Radford havde et solidt program med bl.a. side-om-side triple lutz og kast triple loop og triple lutz. Canadierne var dog ikke helt fejlfrie, da hun faldt på side-om-side triple salchow. Et nyt personligt bedste på 133.83 point rykkede dem en plads ned, og de kunne for andet år i træk tage bronze.

Landsmænd Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch havde et af dagens bedste programmer, og parret lagde stærkt ud med to side-om-side triple tåloop og en triple salchow. Den eneste fejl var en lille hånd på kast triple salchow. De blev belønnet med dagens tredjebedste score med 136.21 point og kunne rykke op på en samlet 4. plads.

Cheng Peng og Hao Zhang fik landet en stor quad twist, men hun faldt efterfølgende på side-om-side triple tåloop (underroteret). Resten af programmet var dog uden større fejl, og highlights var to store kast. Kinesterne scorede 123.15 point og forblev på en 5. plads.

Landsmænd Wenjing Sui og Cong Han fik også udført en quad twist, men hun snublede på begge side-om-side spring, mens han doublede et. Derudover havde hun step-out på deres normalt pålidelige kast triple flip. Med dagens kun niendebedste score faldt de til en samlet 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Aliona SAVCHENKO / Robin SZOLKOWY

GER
224.8811
2Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV

RUS
215.9232
3Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
210.8424
4Kirsten MOORE-TOWERS / Dylan MOSCOVITCH

CAN
205.5263
5Cheng PENG / Hao ZHANG

CHN
194.8355
6Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
192.1049
7Vera BAZAROVA / Yuri LARIONOV

RUS
189.4476
8Julia ANTIPOVA / Nodari MAISURADZE

RUS
186.22810
9Stefania BERTON / Ondrej HOTAREK

ITA
184.28107
10Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
183.9098
11Marissa CASTELLI / Simon SHNAPIR

USA
170.901111
12Paige LAWRENCE / Rudi SWIEGERS

CAN
168.881212
13Maylin WENDE / Daniel WENDE

GER
159.421313
14Felicia ZHANG / Nathan BARTHOLOMAY

USA
151.781414
15Daria POPOVA / Bruno MASSOT

FRA
142.001515
16Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE

ITA
139.301616

Se flere detaljer her.